ANNONCE
Når en bygning skal gøres mere energieffektiv, går tankerne ofte til isolering, nye vinduer, varmepumpe eller andre løsninger, der kan reducere energibehovet. Batterier passer lidt anderledes ind i regnestykket. De skaber ikke elektricitet, og de får ikke i sig selv bygningen til at bruge mindre energi.
Til gengæld kan de ændre på, hvornår elektriciteten er til rådighed.
Det er en vigtig forskel i takt med, at flere bygninger får solceller, ladestandere og andre elektriske installationer. Produktion og forbrug følges nemlig ikke nødvendigvis ad gennem døgnet.
At spare strøm og at flytte strøm er to forskellige ting
Hvis en ejendom bruger mindre energi efter en efterisolering, er der tale om en reel reduktion af energibehovet. Med et batteri er princippet et andet. Her lagres elektricitet, så den kan anvendes senere.
Forestil dig en større ejendom med solceller. Produktionen kan være høj omkring middag, mens en større del af forbruget måske ligger morgen og aften. Uden lagring skal strømmen anvendes, når den produceres, eller håndteres via elnettet. Et batteri giver mulighed for at gemme en del af energien til et senere tidspunkt.
Det gør tidspunktet for både produktion og forbrug interessant.
HyBESS arbejder med industriel batterilagring, hvor battericeller, invertere og styring indgår i samlede energilagringssystemer. Blandt anvendelserne beskrives lagring af vedvarende energi, håndtering af spidsbelastninger og backup.
Det betyder dog ikke, at et batteri automatisk er en fordel i enhver bygning. Først bør man forstå det energimønster, batteriet skal indgå i.
Døgnets forbrug fortæller mere end årsregningen
En årlig elregning viser, hvor meget strøm der samlet er blevet købt, men den fortæller ikke nødvendigvis, hvordan forbruget fordeler sig.
Det er netop fordelingen, der kan være vigtig ved dimensionering af et batterisystem.
Har bygningen eksempelvis solceller, er det relevant at undersøge, hvor stor en del af produktionen der allerede anvendes direkte. Man bør samtidig se på, hvornår overskudsproduktionen opstår, og hvor stort forbruget er senere på dagen.
Et godt beslutningsgrundlag kan blandt andet omfatte:
- elforbrugets fordeling gennem døgnet
- produktionen fra eventuelle solceller
- bygningens højeste belastninger
- planlagte nye installationer som ladestandere
- behovet for eventuel nød- eller backupforsyning.
På den måde dimensioneres løsningen efter en konkret opgave frem for efter forestillingen om, at størst mulig batterikapacitet nødvendigvis er bedst.
Backup stiller andre krav til batteriet
Energilagring kan også være interessant, hvis en ejendom har funktioner, der ønskes opretholdt ved strømafbrydelse. Men her er det vigtigt at definere, hvad backup faktisk skal betyde.
Der er stor forskel på at holde enkelte kritiske systemer kørende og at forsøge at forsyne en hel bygning som normalt. Ventilation, pumper, servere, belysning og andre installationer har forskellige effekt- og energibehov, og ikke alle behøver nødvendigvis nødstrøm.
Derfor bør de kritiske funktioner identificeres, inden kapaciteten fastlægges.
Det samme gælder økonomien. Muligheden for at lagre elektricitet, når den er billigere, og bruge den på et andet tidspunkt kan være interessant, men det konkrete regnestykke afhænger blandt andet af elpriser, forbrugsmønster, systemets størrelse og drift.
Batteriet bør derfor ses som én komponent i bygningens samlede energisystem. Først reducerer man de unødvendige energitab, hvor det giver mening. Derefter ser man på produktion, belastninger og styring. Når de forhold er kortlagt, bliver det langt tydeligere, om det næste relevante skridt er at spare mere energi – eller at blive bedre til at bruge den energi, der allerede er til rådighed.
